Renseprocessen
Mekanisk rensning er en betegnelse for bortrensning af det fysiske indhold i spildevandet, lige fra større dele, til helt små partikler. Når delene bortrenses, adskilles de i fire grupper; ristegods, sand, fedt og slam.
Ristegods er en betegnelse for de grovere dele, der kommer ind med spildevandet. Det kan f.eks. være klude, træstykker, plastik m.m., som vil kunne give
problemer i de finere maskinelle dele på renseanlægget. Ristegodset bliver
derfor fanget i en rist først i renseprocessen. Det drejer sig generelt om større
ting, der skylles ud i toilettet, eller på anden hvis havner i spildevandskloakken
ved en fejl. Ristegodset bliver transporteret til forbrænding på et forbrændingsanlæg.
I det såkaldte sand- og fedtfang, bliver alt sand taget ud af spildevandet,
samtidig med fedt og olie. Dette kan lade sig gøre, fordi sandet falder til
bunden, mens fedtet flyder ovenpå, når vandet iltes. Sandet genbruges til
f.eks. anlægsarbejde og beton. En mekanisk skraber fjerner fedt og olie fra overfladen i sand- og fedtfanget, hvor det flyder ovenpå når vandet iltes. Fedtet transporteres til forbrænding.
Biologisk rensning er en betegnelse for den rensning af spildevandet der sker, når mikroorganismer omsætter affaldsstofferne i spildevandet og samler det i slammet. Affaldsstofferne udgøres af organisk stof, kvælstof og fosfor.
Kvælstof og fosfor er forurenere, og derfor er det vigtigt at rense dem bort fra spildevandet på renseanlægget.
Den sidste rest fosfor kan ikke renses bort af bakterier, og derfor tilsættes jernklorid til sidst i renseprocessen, hvilket binder overskydende fosfor til slammet.
