Vand i krise - sådan skal du forholde dig
En strømafbrydelse påvirker meget af det, vi tager for givet i dagligdagen, fx at der kommer vand ud af vandhanen, og at vi kan skylle ud i toilettet.
Drikkevand
3 liter vand pr. person pr. døgn
Det vil sige 9 liter vand pr. person i din husstand til tre døgn. Derudover skal du huske eventuelle husdyr.
Læs Beredskabsstyrelsens anbefalinger her: https://www.brs.dk/da/forberedt/
Vand fra vandhanen eller flaskevand?
Drikkevand fra vandhanen kan opbevares i flere måneder i rene, lukkede flasker/beholdere, hvis vandet opbevares køligt og mørkt.
Det er vigtigt, at du bruger en ren beholder, der er godkendt til fødevarer.
Køber du drikkevand på flaske, skal du også opbevare det køligt og mørkt. Husk at holde øje med holdbarhedsdatoen på flasken.
Både vand fra vandhanen og flaskevand kan med fordel udskiftes regelmæssigt.
Se Fødevarestyrelsens anbefalinger til opbevaring af drikkevand her: https://mst.dk/borger/sundhed-og-kemi/forberedt-paa-kriser
Her finder du også svar på ofte stillede spørgsmål om opbevaring af drikkevand.
Når der ikke er vand i toilettet
Vi henviser til retningslinjerne på DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), som er koordineret med brancheforeningen Cirkulær.
I hus med baghave: Grav et hul i baghaven.
I etageejendom: Spænd plastik over toilettet og smid ekskrementer i restaffald, når de er pakket ind ordentligt. Undgå så vidt muligt at hælde vand i toilettet.
Vi holder løbende øje med de nationale retningslinjer og anbefalinger til kriseberedskab for vand og spildevand.