I 2015 og 2016 anlagde man en klimavej af vandgennemtrængelig asfalt og specialudviklet stabilgrus. I stedet for at samle sig ovenpå vejen, trænger regnvandet igennem asfalten for midlertidigt at blive opbevaret under vejen.
I 2017 og 2018 gjaldt det både separering af kloakken og klimatilpasning i det nordlige Galten.
Permavejen i Galten midtby
Eftersom de fleste kloaksystemer ikke er dimensioneret til store regnmængder, er man ofte udsat for oversvømmede gader, pladser og kældre, når det regner kraftigt. For at tage hånd om disse udfordringer, anlagde Skanderborg Forsyning i samarbejde med Skanderborg Kommune en såkaldt klimavej i Galten midtby tilbage i 2015 og 2016.
Permavejen er en del af et større klimatilpasningsprojekt for midtbyen. Vejen er lavet af såkaldt permeabel asfalt og specialudviklet stabilgrus, og det gør at regnvandet siver igennem asfalten. Her bliver det opfanget af en membran, der fungerer som et forsinkelsesbassin indbygget i vejen. Dermed forhindres oversvømmelse når det står ned i stænger, fordi vejen tager imod vandet. Dette bassin holder på vandet, indtil der igen er plads i regnvandsledningen, der løber mod Bytoften. Over membranen er der etableret dræn, med forbindelse til det eksisterende regnvandssystem, og drænet tømmer stille og roligt bassinet under vejen for vand i et tempo, så regnvandskloakken kan følge med. Denne leder til sidst vandet til Lyndbygård Å, via et regnvandsbassin placeret i det rekreative område ved Bytoften i Galten midtby.
Dræneffekten af Permavejen er så stor, at en vej eller plads nærmest altid vil være fri for vand – selv under skybrud, hvor der kan falde mere end 15 mm nedbør på 30 minutter. Således kan det meste af Galten midtby nu håndtere en stor mængde overfladevand, svarende til en mængde der falder under en såkaldt 100-års-hændelse.
Separering og klimatilpasning i Galten Nord
Forsyningens indsats i det nordlige Galten har omfattet både separatkloakering og klimatilpasning.
På nogle veje blev separatkloakeringen foretaget samtidig med klimatilpasning, således at regnvandet dels bliver håndteret hensigtsmæssigt på terræn, og dels ledes i egen kloak efterfølgende. For bedre at kunne imødekomme vandet fra oven, blev eksisterende lavninger på vejene jævnet ud, og kantstenshøjden hævet. Foran kirken fjernede man et vejbump til fordel for to chikaner, og kantstenene ligger nu lavere. Vejens fald betyder samtidig, at regnvandet ikke håndteres der på stedet, men længere nede af vejen.
Andre steder blev der kun foretaget separatkloakering, idet der ikke var beregnet en risiko på disse steder, mens der på enkelte veje kun blev udført klimatilpasning. I Nørregades tilfælde skyldtes det, at der tidligere har været foretaget separering på vejen, mens man på Toftevej valgte at lade de eksisterende fællesledninger ligge, da de har stor kapacitet og god restlevetid.
Kloaksepareringen betyder, at der ikke længere kan forekomme fortyndet spildevand på terræn, hvis der sker oversvømmelse af kloakken under kraftig regn. Derudover har projektet den store fordel, at regnvand ikke længere skal pumpes og renses på Skovby renseanlæg. Renseanlægget skal derfor heller ikke bruge ressourcer på at rense regnvandet, og dette er godt nyt for energiforbruget og klimaet.
Galten er vigtig brik i større kloakpuslespil
Galten er en vigtig brik i den samlede indsats for et bedre kloaknet i den nordlige del af kommunen. Spildevand fra Låsby bliver med en ny transportledning nu ledt til Galten, hvorfra det ledes til renseanlægget i Skovby, ligesom Galten også er mellemled for spildevandet fra Stjær og andre omkringliggende byer.
Skovby Renseanlæg håndterer dermed spildevand fra både Galten, Låsby og selve Skovby, samt Stjær, Storring, Herskind, Skivholme og den øvrige nordlige del af kommunen. Dette har betydet, at både Galten renseanlæg og Låsby renseanlæg den dag i dag er taget ud af drift, hvilket sparer store mængder energiressourcer i spildevandsrensningen, ligesom separatkloakering flere steder i den nordlige del af kommunen gør, at regnvand ikke længere skal omkring renseanlægget og trække unødvendige energiressourcer.