Vi passer på vores drikkevand - nu og for fremtiden

Renovering af drikkevandsboringer i Sarabjerg

Næsten alt det vand, der kommer ud af vandhanerne i Skanderborg, kommer fra jorden under Sarabjerg. Det skal vi passe godt på – nu og for fremtiden. Derfor sender vi de to gamle drikkevandsboringer i området på pension og etablerer to nye.

Hvad sker der nu?

Arbejdet går i gang onsdag den 13. november og forventes afsluttet til marts 2025.

Arbejdet betyder, at vi i en periode spærrer stien langs fodboldbanerne fra Sarabjerg til Niels Ebbesen Skolen af. På kortet herunder kan du se, hvilken vej du kan cykle eller gå i stedet.

For at udføre arbejderne er det nødvendigt at spærre adgangsvejen mellem Sarabjerg 5 og Sarabjerg 7.

Arbejdet udføres med en forvokset ”boremaskine”, og der kan derfor forekomme støj inden for normal arbejdstid på hverdage mellem kl.7-18.

En medarbejder smager på drikkevand, som pumpes op af undergrunden i Anebjerg skov